Aarhus - CeresPlaza - CeresByen

Bliv en del af CeresByen - Indflytning i 2017/2018

Beskrivelse

Fantastisk kontorlejemål tæt på det hele.

Ceres Plaza bliver en del af den bydel, der opstår i forbindelse med byomdannelsen af Bryggeriet Ceres' industrianlæg. Bydelen er udviklet i samarbejde med Aarhus Kommune og omfatter i alt 140.000 m² byggeri med varierende funktion som kontor, uddannelsesinstitutioner, boliger, kulturformål, detailhandel mv.

Den nye bydel gøres levende og varieret med stor variation i de nye bygningers facader, forskellige gadebredder mellem de enkelte bygningsmasser suppleret med flere store og små torveområder. Ceres Plaza er placeret i den østlige del af den nye bydel hvor Viborgvej og Silkeborgvej møder hinanden ved "porten" til byens centrum. Ceres Plaza vil med de 8 etager markere sig stærkt i bybilledet og samtidig markere indgangen til den nye bydel.

Det nye Ceres Plaza opføres omkring og integrerer facaden fra to af de ældste bygninger i det oprindelige Ceres Bryggeri - kaldet "Maskinhuset" og "Generatorhuset". Facaden er bevaringsværdig for ikon værdien og et synonym med det gamle Ceres Bryggeri. Fra Ceres Plaza er der ca. 10 minutters gang til Aarhus Centrum med Banegården, shopping muligheder, kulturudbud m.v.

Lejemålene vil leve op til de nyeste krav til et godt fysisk arbejdsmiljø og opføres med fokus på bæredygtigt byggeri. Byggeriet opføres efter Bygningsreglement BR10 og lavenergiklasse 2015.

Etageafsnittene er ca. 643 m² pr. plan herudover 28 m² fællesareal i form af lejemålets andel af teknikrum og gang i kælder samt renovationsrum.
  • Samlet etageareal: 2.013 m² kontor
  • Unik placering med stor facade mod Silkeborgvej
  • Nabo til VIA University College / nyudviklet bydel
  • Lejemålet kan opdeles i mindre enheder
  • Pulserende midtbymiljø i forlængelse af de gamle bryggeribygninger
  • Årlig leje: kr. 1.350,- pr. m² + drift

Kontor

Leje kr. 2.667.150
Areal 2.013 m2
Sagsnr. 272653
Adresse Ceresbyen 75
8000 Aarhus C
6. sal
Luk