Hedemannsgade 18, Aarhus C

Klassisk boligudlejningsejendom på Frederiksbjerg

Beskrivelse

Hedemannsgade er beliggende i ét af Aarhus' mest attraktive boligområder - Frederiksbjerg. En helt central beliggenhed i Aarhus og alligevel trukket lidt væk fra det pulserende liv. Beliggenheden er i gåafstand til alle midtbyens mange faciliteter, grøntmarked på Ingerslev Boulevard, Bruuns Galleri samt M.P. Bruuns Gade og Jægergårdsgade, som er nogle af byens mest attraktive gader med specialbutikker, hyggelige caféer og restauranter.

Ejendommen fremstår i pæn og velholdt stand, opført i 1912 og moderniseret i 2002/2007. I 2002 blev bagtrappen nedlagt og der blev etableret badeværelser til hver lejlighed. Hertil indgik "Aftalt boligforbedring" og ejendommen har frem til 2018 fået et årligt tilskud fra kommunen.

Bygningen fremstår med pudset facade i parterre og stueplan og med røde mursten fra 1. sal til tagetagen. Taget er sadeltag belagt med røde teglsten og ejendommens bagside mod gården er opført i gule mursten.

Ejendommen er opført i 3 etager foruden udnyttet tagetage og delvis udnyttet kælder. Boliglejemålene er fordelt på 9 lejligheder med 2 lejligheder på hver etage samt én lejlighed i kælderen/parterre.

Lejlighederne fra parterre til og med 2. sal varierer i størrelser fra ca. 55-58 m², og er indrettet med central entré, 2 værelser samt køkken og bad. Lejlighederne i 1. og 2. sals niveau er med karnapper ud mod Hedemannsgade, højt til loftet og stuk.

Lejlighederne i tagetagen er indrettet med 2 værelser samt køkken og bad og har udnyttet hems, som bruges til soveplads/opbevaring.

Lejligheden i parterre entreres via nedgang fra Hedemannsgade og har ligeledes direkte adgang til gårdhaven.

Kælderen er disponeret med fælles vaske- og tørrefaciliteter, opbevaring og cykelparkering.

Ejendommen har dørtelefon og hovedtrappen i opgangen er belagt med linoleum.

Bag ejendommen findes et skønt fælles gårdhaveanlæg med beplantninger og grønne arealer. Gårdhaven er en del af den karré, som Hedemannsgade, Læssøesgade og Schleppegrellsgade danner.

Ejendommen er energimærket med karakteren E.
  • Samlet etageareal: 554 m² - heraf 57 m² kælder
  • Attraktiv beliggenhed på det populære Frederiksbjerg
  • 9 velindrettede og delevenlige 2-værelses lejligheder
  • Ledig lejlighed til købers disposition
  • Årlige lejeindtægter: kr. 811.876,-
  • Kan eventuelt købes i selskabsform / Udskudt skat ca. kr. 1.300.000,-
  • Pris: kr. 17.750.000,- kontant / Afkast 1. år: ca. 4 %

Boligudlejningsejendom

Areal 554 m2
Afkast 3,97%
Pris kr. 17.750.000
Sagsnr. 287642
Adresse Hedemannsgade 18
8000 Aarhus C
Facade
Facade
Facade
Facade
Facade
Facade
Facade
Facade
Facade
Udsigt
Udsigt
Værelse
Værelse
Værelse
Køkken
Køkken
Udendørs
Stue
Stue
Spisestue
Spisestue
Køkken
Badeværelse
Soveværelse
Værelse
Værelse
Badeværelse
Soveværelse
Køkken
Værelse
Badeværelse
Trappe
Trappe
Bryggers
Udendørs
Udendørs
Terrasse
Udendørs
Udendørs
Gårdmiljø
Gårdmiljø
Gårdmiljø
Gårdmiljø
Gårdmiljø
Gårdmiljø
Gårdmiljø
Gårdmiljø
Gårdmiljø
Gårdmiljø
Luk