Bredgade 41, 2. sal, København K

Mondæne rammer på Bredgade

Beskrivelse

Lejemålet:
Lejemålet er beliggende midt i Frederiksstadens pulserende finansdistrikt, der vel nok er det mest eksklusive kvarter i København. Kvarteret er hjemsted for mange advokatkontorer, smagfulde butikker og fantastiske restauranter. Bredgade er særligt kendt for sine kunsthandlere og antikvarer. Der er kun 100 meter fra lejemålet til Kgs. Nytorv, hvor man bl.a. finder Hotel D'Angleterre med champagnebaren Baltazar, samt Nyhavn med det charmerende byliv ved vandet.

Ejendommen er tegnet af arkitekt Theodor Zeltner og blev opført i årene 1878-1880 for lensgrevinde Moltke, der efter sin mands død opførte huset som ramme om sin enketilværelse. Ejendommen huser i dag bureauet Mensch og et italiensk designbrand. Ejendommen er nabo til Moltkes Palæ, der er Frederiksstadens ældste palæ. I 1930 solgte den adelige Moltke-familie palæet til Håndværkerforeningen, der stadig har hovedsæde i ejendommen.

Lejemålet rummer seks arbejdsrum af varierende størrelser, der kan bruges til åbent kontor, delekontorer og mødelokaler. Herudover er der depot, printerrum, tekøkken og to toiletter. Lejemålet er yderst veldisponeret med åbent kontor i forhus og kontorer en suite i sidebygningen. Rumfordeling og størrelse giver mulighed for mange forskellige anvendelsesmuligheder. Der vil kunne etableres ca. 17-25 arbejdspladser i lejemålet.


Ejendommen er energimærket med karakteren D.
  • 367 m² med Amalienborg som nabo og få hundrede meter fra Kongens Nytorv, Kongens Have og Kastellet
  • Smukke og indbydende rammer i palæejendom fra 1880
  • Mulighed for parkering i charmerende gård
  • Lyst og nyistandsat til den kræsne virksomhed
  • God rumfordeling, der kan anvendes til mange formål
  • Månedlig leje inkl. drift: 47.252 kr. pr. md.

Kontor

Leje kr. 504.625
Areal 367 m2
Sagsnr. 288994
Adresse Bredgade 41, 2.
1260 København K
HENT PROSPEKT
Anneks
Luk