Valby Tingsted 7, Valby

321 m² momsfrit lejemål i hjertet af Valby med p-pladser og gode møde-og kursusfaciliteter

Beskrivelse

Bedste beliggenhed i Valby
Lejemålet er beliggende i hjertet af Valby, på den rolige og ensrettede vej, Valby Tingsted, kun et par minutters gang fra Valby Station, samt rigtig gode busforbindelser på Toftegårds Allé og Valby Langgade. Udover at være let fremkommelig med offentlig transport, er Valby ligeledes let at komme til i bil. Valby har de senere år gennemgået en rivende udvikling og byder i dag også på et rigt café-og restaurationsmiljø ligesom Spinderiet huser flere detailbutikker og indkøbsmuligheder.

Smuk og præsentabel ejendom
Ejendommen er på i alt 768 m² og er opført i 1930 som en palæejendom med 3 etager samt spidsloft. Ejendommen fremstår i rigtig god stand med mansardtag med nyere sortglaseret tegl samt nyere sprossede termovinduer. På forsiden af ejendommen findes cykelparkering og p-plads, hvor det er muligt at leje i alt 4 p-pladser. Adgangen til det ledige lejemål på 1. sal sker via én af de to interne trappeopgange, der fremstår lyse og velholdte, mens lejemålets fællesfaciliteter i parterre både kan tilgås direkte fra forsiden af ejendommen eller via de to trappeopgange i ejendommen.

Et væld af muligheder
Lejemålet, der udgør ejendommens 1. sal, er på i alt 257 m² og fordeler sig på 10 separate kontorer, et printer/serverrum samt to toiletter og en bagtrappe.
Kontorerne er af varierende størrelser, og der er derfor både mulighed for at indrette sig med enkelt- og tomandskontorer samt mødelokaler alt efter behov.
Lejemålet fremstår yderst velholdt med respekt for ejendommens klassiske stil. Der er et skønt lysindfald, smukke fyrretræsplankegulve og en hyggelig atmosfære.

Fællesfaciliteter i lys og indbydende parterre
Parterre etagen ligger højt - kun ca. ½ meter under terræn. Der er direkte adgang til parterre fra forsiden af ejendommen via en handicapvenlig sti.
I parterre er der køkken med kantine i direkte forbindelse med den skønne gårdhave, hvor frokosten kan nydes under åben himmel.
Kantinen kan ligeledes benyttes som møde- eller konferencelokale. Derudover findes der to toiletter, heraf et handicaptoilet med brusefaciliteter.
Brugsretten over fællesarealerne er indeholdt i lejen efter fordelingstal.
Foruden fællesarealet er der mulighed for at leje et konference/undervisningslokale med AV udstyr og plads til ca. 30 personer.

Ejendommen er energimærket med karakteren C.
  • Samlet etageareal: Kontorareal på 1. sal: 257 m² + Fællesareal i parterre med kantine, mødelokale og udgang til gårdhave: 64 m²
  • Central beliggenhed med p-pladser
  • Mulighed for leje af yderligere møde- og kursusfaciliteter til ca. 30 personer
  • Momsfrit lejemål
  • Årlig leje: Kr. 353.100,- (29.425,- kr. pr. md) inkl. drift

Kontor

Leje kr. 353.100
Areal 321 m2
Sagsnr. 289424
Adresse Valby Tingsted 7, 1.
2500 Valby
HENT PROSPEKT
Indgang
Indgang
Set fra vejen
Fælles reception
Trappe
Gang
Kontor
Kontor
Mødelokale
Kontor
Kontor
Kontor
Mødelokale
Parterre
Parterre
Terrasse
Indgang til parterre
Området
1. sal
Plantegning
Luk