Blangstedgårdsvej 8, Odense SØ

Kontor/showroom i velfungerende flerbrugerejendom udlejes

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende på Blangstedgårdsvej - tæt på motorvejen og med særdeles gode parkeringsforhold. Ejendommen indeholder IT-virksomheder, konsulenthus samt kreative virksomheder.

Lejemålet andrager i alt 657 m2, som fordeler sig på hhv. kontor/showroom, tidligere filmstudie samt administration. Lejemålets facade er udstyret med 4 store vinduespartier, som dels giver et dejligt lysindfald og dels kan give gode eksponeringsmuligheder.
Der er fra lejemålet direkte adgang til ejendommens hyggelige atrium/gårdhave.

Lejemålet entreres via eget indgangsparti - direkte fra parkeringspladsen. Fra lejemålets hovedindgang ankommer man til et kontorområde med åbent køkkenmiljø.
Via en dobbeltdør går man ind i et stort regulært lokale med højt til loftet. Dette lokale har tidligere været brugt til filmstudie, men kan ligeledes indrettes til showroom, lager eller lignende.
Der er på 1. sal adgang til 156 m2 kontor, som er indrettet som storrumskontor samt adgang til et toilet. Der er fra kontoret på 1. sal adgang til det tidligere filmstudie via repos.
Det vil være muligt at opdele lejemålet, således at lejemålet i stueetagen eller på 1. salen lejes særskilt.

Lejemålet har som nævnt tidligere dannet rammerne for et film- og tv-produktionsselskab, som har brugt lokalerne til hhv. filmproduktion samt kontor.
Lejemålet henvender sig derfor i særdeleshed til et film-/reklamebureau, men også til virksomheder, som har behov for kontor og showroom/lager.

Der findes toiletter flere steder på de fælles gangarealer, ligesom der er mulighed for at benytte kælderen til installation af serverrum, hvis der måtte være behov herfor.

Generelt om ejendommen kan siges, at den er særdeles funktionel med flotte og indbydende fællesarealer i et område tæt på motorvejsnettet og Odense centrum i øvrigt.

Energimærke: D
  • Samlet etageareal: 657 m² kontor/showroom
  • Gode eksponeringsmulighed samt synlighed
  • God beliggenhed - tæt på motorvejen
  • Hyggelig fælles atriumgård
  • Fleksible indretningsmuligheder og mulighed for opdeling
  • Private parkeringspladser foran lejemålet
  • Årlig leje: kr. 350.400,- ekskl. drift

Kontor

Leje kr. 350.400
Areal 657 m2
Sagsnr. 289707
Adresse Blangstedgårdsvej 8, st. lejl. 1
5220 Odense SØ
HENT PROSPEKT
Facade
Facade
Gårdmiljø
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Lager hal
Lager hal
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Trappe
Køkken
Lager hal
Facade
Facade
Luk