Rabalderstræde 7, Roskilde

Samspillet - Musicon - Nyopført kontorhus i ny og kreativ bydel

Beskrivelse

Den nye artistiske kontorejendom Samspillet, er placeret i hjertet af Musicon, den nye kreative bydel i Roskilde.

Musicon er et pulserende bæredygtigt område med masser af liv. Både erhvervsliv og private bliver lokket dertil af de adskillige muligheder i området som f.eks. danseteater, museum, kunstskole og spisesteder m.m. Ydermere er der et blomstrende erhvervsliv med mange iværksættere og startup-virksomheder. Området er ca. 250.000 m² og er tydeligt præget af tidligere industribygninger og rustikke spor fra produktion, som i samspil med innovativt nybyggeri, containerboliger og familieboliger afspejler et fokus på kreativitet, men ikke negligerer den industrielle fortid for området. Der er over 70 aktører i Musicon, som primært består af virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. Desuden er der opført over 200 ungdomsboliger, 31 familieboliger i form af rækkehuse og 62 ejerlejligheder. Musicon er stadig under udvikling og forventes færdigudviklet inden for 5-10 år.

Navnet Samspillet er inspireret af, at en del af ejendommen bliver et flerbrugerhus, hvor brugerne samt udefrakommende kan glæde sig over fællesfaciliteter såsom mødelokaler og kantine. Ejendommen er udlejet til flere forskellige bonitetsstærke lejere, hvilket sikrer en god lejerdiversitet i ejendommen. Ankerlejerne er BDO Statsautoriseret Revisionsselskab og de rådgivende ingeniører Oluf Jørgensen A/S. Ydermere er samtlige lejekontrakter med mellem 5-10 års uopsigeligheder foruden varsel, hvorfor der er en høj og langsigtet sikkerhed.

Byggeriet er designet af Arkitema Architects og fremstår robust, varieret og med en grafisk dybde. Yderfacaden består af grå afsyret beton, formglat beton og store kip vinduer i træ-alu, som medvirker til et varmt og stilrent design. På ydersiden af bygningen ses et nydeligt samspil mellem kunst og arkitektur, da det nordvestlige hjørne inkluderer elegante grafiske udsmykninger udført af kunstneren Christian Lemmerz. "Værket er tænkt som en monumental kalligrafi, et skyggespil, en ekspressionistisk graffiti og en signatur for bygningen", udtaler Christian Lemmerz, hvis værk kommer til at fylde 200-300 m² af facaden på det nye erhvervshus.
  • 4.845,20 etagemeter ialt
  • Nyopført kontorhus med god beliggenhed i ny og kreativ bydel
  • Ejendommen afleveres indflytnings- og overtagelsesklar Q1/2021
  • Bonitetstærke lejere
  • Afkast 1. år: Ca. 5,0%
  • Udbudspris: 115 mio. kr.
  • Kan eventuelt handles i selskabsform hvor udskudt skat kan overtages med anslået 2,7 mio. kr.

Kontor

Areal 4.845 m2
Afkast 5,00%
Pris kr. 115.000.000
Sagsnr. 289414
Adresse Rabalderstræde 7
4000 Roskilde
HENT PROSPEKT
Luk