Jens Juuls Vej 13, Viby J

Velbeliggende erhvervsejendom sælges

Beskrivelse

Ejendommen er attraktivt og bynært beliggende i Aarhus Syd i Viby erhvervskvarter. Området huser flere velkendte virksomheder.

Afstand til Aarhus C er ca. 7 km. og ca. 4 km. til motorvejs til- og frakørsel (E45).

Letbanestop er placeret få hundrede meter væk fra ejendommen.

Ejendommen er opført i 1965 i teglsten, isoleret og med ydervægge beklædt med stålprofilplader, og tag er belagt med tagpap. Vinduer og tag er af ældre dato.

Ejendommen fungerer pt. som hovedsæde i Jylland for Wicotec Kirkebjerg A/S, og er indrettet med pæne kontorarealer med tilhørende kantine. Størstedelen af indvendige vægge i kontorarealer er lette, og gulve er belagt med tæpper/linoleum.

Via trappeforløb til underetagen findes lager/værkstedsareal med en loftshøjde på ca. 3 meter, adgang til produktionshallen med traverskran (ca. 2,2 tons løfteevne) og en loftshøjde på ca. 5,8 meter under dragere. Gulve er udført i beton, og adgang til lager-/produktionsarealerne sker via 1 stk. port i niveau med en frihøjde på ca. 4 meter.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme.

Udenomsarealerne er for størstedelens vedkommende asfalterede og delvist indhegnet. Ved ejendommen er der gode parkeringsmuligheder.

Opstillede kontorpavilloner og telthal på ejendommen indgår ikke i handlen.

Ejendommen er energimærket med karakteren D.
  • Etageareal: 1.903 m², heraf kontor 600 m² og lager/produktion ca. 1.303 m²
  • Attraktivt og bynært erhvervskvarter
  • Pæne kontorarealer
  • Loftshøjde i lager op til ca. 6 meter under dragere
  • Pris: 8.000.000 kr. kontant

Industri & logistik

Areal 1.903 m2
Pris kr. 8.000.000
Sagsnr. 290495
Adresse Jens Juuls Vej 13
8260 Viby J
HENT PROSPEKT
Set fra vejen
Set fra vejen
Set fra vejen
Set fra vejen
Værksted
Kontor
Set fra vejen
Kontor
Værksted
Luk