Ragnagade 7, Baghus, København Ø

Stemningsfyldte kontorer i Georg Jensens gamle værksted

Beskrivelse

Området:
Området er præget af karrélignende etage-og kontorejendomme omkring Lyngbyvej. Her er både blandede bolig-og erhvervsejendomme, større kontorejendomme og historiske ejendomme -en kombination der er attraktiv for mange virksomheder.
Ejendommen ligger tæt på infrastrukturelle hovedårer både ind og ud af Københavns centrum og tæt på indkøb. Naboerne i ejendommen tæller blandt andet: Outofhomedia, ReviPoint og Morsing.

Ejendommen:
I 1904 grundlagde den danske sølvsmed, Georg Jensen, sin første sølvsmedje, og i 1918 byggede han ejendommen i Ragnagade 7 på Østerbro. Den var stor nok til at kunne rumme hundreder af smede, regnskabsfolk, direktører og designere. En række kendte designere er kommet i disse industrihistoriske bygninger, der i dag huser moderne virksomheder og et selskabs- og cateringfirma.

Lejemålet:
Lejemålet består af flere mindre kontorer, samt to større kontorer eller møderum i moderne kvalitetsmaterialer. Alle steder er der trægulve.
Arbejdsområderne er velbelyste fra de enorme fabriksvinduer med små sprosser og udsigt til det grønne gårdrum. De buede lofter og vinduerne føjer til den industrielle følelse som fornemmes gennem hele lejemålet.
Lokalerne er perfekte til virksomheden, der ønsker både private arbejdspladser og mulighed for at mødes i fælles arbejdsrum.
Lokalerne er holdt i lyse og indbydende materialer der gør dem lette at indrette til mange forskellige anvendelser.

Medarbejderrestaurant:
I ejendommens hyggelige gård finder du en kantine med en sjældent set høj standard.
Kokken Steffen sørger for at dine medarbejdere aldrig går sultne eller skuffede fra frokosten, og har du brug for ekstra lokaler til større arrangementer kan kantinen lejes.
Lokalerne er lyse og har imponerende 10 meter til loftet, og kan rumme op til 85 spisende gæster ad gangen.

Ejendommen er energimærket med karakteren C.
  • Samlet etageareal: 254 m² kontor
  • Stenkast fra Lyngbyvej og Metroen på Vibenhus Runddel
  • Privat og hyggeligt gårdrum med adgang til medarbejder restaurant
  • Rå og moderne kontorer i tidligere værksted
  • Årlig leje: 470.664 kr. (39.222 kr. pr. måned) inkl. drift

Kontor

Leje kr. 355.600
Areal 254 m2
Sagsnr. 290885
Adresse Ragnagade 7, Baghus
2100 København Ø
HENT PROSPEKT
6. sal
Luk