Søndergade 3, Glamsbjerg

Charmerende hotel midt i Glamsbjerg

Beskrivelse

Glamsbjerg Hotel er det stolte vartegn for byen Glamsbjerg og har været det siden 1884. Dengang opstod der et behov for det der blev kaldt et gæstgiveri, da Assensbanen der forbandt Odense/Tommerup/Assens - og derimellem Glamsbjerg - åbnede. I 1920 brændte hotellet ned til grunden, men blev genopført som det står i dag. Hotellet har haft mange ejere, men især W.A. Carstensen som drev hotellet mellem 1907-1947 formåede at gøre Glamsbjerg Hotel til et kendt mødested på egnen.

Hotellet rummer 16 værelser, restaurant og bar samt selskabslokaler og konferencefaciliteter op til 200 mennesker.

Skulle man i sommerperioden få lyst til at blive kølet af, så ligger friluftsbadet som nærmeste nabo, herudover er der tilknytte flere dejlige naturoplevelser, hotellet er beliggende tæt på skov og golfbane. Her er ligeledes gode offentlige transportmuligheder til såvel Assens som Odense.

Hotellet fremstår overalt i fin stand, det er nemt at se at nuværende ejer løbende har brugt ressourcer på vedligehold af ejendommen, såvel ude som inde, herunder større energirenovering i 2011.

Ejendommen sælges ved tilbudsgivning, og sælger forbeholder sig retten til at forkaste alle tilbud, ligesom der gøres opmærksom på at tilbud knyttet til fortsat drift at hotellet vil have fortrinsret. Sælger forbeholder sig retten til efter budfristen at bruge 2 dage på gennemgang af modtagne bud.

Alt det på ejendommen værende inventar medfølger i handlen.

Sælger gør opmærksom på at det i kælderen placeret køle og ventilationsanlæg ikke lever op til nutidig standard, ligesom sælger ikke indestår for funktionsdygtigheden heraf.

Det kan yderligere oplyses at der ikke er selskaber i ordrebogen til overtagelse for køber, ligesom der ej heller overtages personale.

Ejendommen er energimærket med karakteren D.
  • Samlet etageareal: 1.560 m² hotel - med 16 dobbeltværelser, restaurant og selskabslokaler
  • Kendt og velholdt hotel
  • Sælges ved tilbudsgivning, budfrist 15.11.17 klokken 12
  • Minimumspris kr. 2.500.000,-

Hotel & Leisure

Areal 1.560 m2
Pris kr. 2.500.000
Sagsnr. 285173
Adresse Søndergade 3
5620 Glamsbjerg
Luk