Lundtoftegårdsvej 93A, Kgs. Lyngby

Markant kontordomicil med fin beliggenhed

Beskrivelse

Her er muligheden for at flytte til det attraktive Lyngby i et flot kontordomicil med mange muligheder. Stor fin præsentabel foyer, gode mødefaciliteter og kantine med terrasse. Der er tale om en fin kombination af behagelige rammer og god beliggenhed.

Medarbejdere og gæster træder som det første ind i en åben og indbydende foyer med trapper, der fører til de næste etager. I stuen er der flere mødelokaler og et auditorium, hvor der er god plads til at afholde medarbejder- og kundearrangementer. Bygningen rummer både lukkede kontorer og storrumskontorer, der understøtter videndeling og samarbejde mellem medarbejderne.

Indretningen kan tilpasses og efter aftale med udlejer.

Kantinen er stor og lækker med store vinduespartier og direkte udgang til en dejlig terrasse i grønne omgivelser. Her kan medarbejderne få frisk luft og ny energi, mens de nyder deres frokost.

Den store kælder rummer showroom, hvor I har mulighed for at vise virksomhedens produkter frem samt flere andre rum med flere anvendelsesmuligheder.

Der er tilknyttet vicevært på ejendommen, som dagligt er til at få fat i. De står for den daglige drift og vedligehold, klipper hæk, skovler sne, holder fællesarealerne pæne, og sørger i det hele taget for, at alt det praktiske i dagligdagen fungerer.

Ejendommen kan opdeles i mindre lejemål på henholdsvis 196 - 380 - 1.514 - 3.028 m².

Om området:
Attraktivt område ved Kgs. Lyngby, som gennem de seneste år har tiltrukket mange tech- og vidensvirksomheder som f.eks. Microsoft, Danske Capital og Cowi. Det skyldes bl.a. at byen huser DTU, og at byen har et dynamisk bymiljø med caféer og butikker og mange skønne, grønne områder. Desuden er det nemt for besøgende at finde gode overnatningsmuligheder.

Gode transportmuligheder
Kgs. Lyngby er et trafikknudepunkt, og det gør det nemt for medarbejderne at komme til og fra arbejde. Der er hurtig adgang til Lundtoftegårdsvej fra E45 og E55, og flere buslinjer standser i området. I fremtiden vil også letbanen have et stop i nærheden.

Samtidig er der kun ca. 15 minutter til det centrale København og 30 minutter til Københavns Lufthavn. Og der hører naturligvis også p-pladser med til bygningen.


Ejendommen er energimærket med karakteren D.
  • Samlet etageareal: 3.605 m² kontorarealer samt 1.168 m² kælder
  • Flot receptionsområde og stor kantine med udgang til terrasse
  • Moderne indretning, åbne og lyse kontorer
  • Iflg. lokalplan kan det anvendes til kontor eller lettere produktion
  • Kælder med plads til showroom mm.
  • Årlig leje: kr. 950,- pr. m²

Kontor

Leje kr. 4.241.400
Areal 3.605 m2
Sagsnr. 285515
Adresse Lundtoftegårdsvej 93A
2800 Kgs. Lyngby
Luk