Priorgade 16 og 16A, Aalborg

Udlejningsejendom med udviklingsmulighed

Beskrivelse

Velbeliggende udlejningsejendom i centrum af Aalborg, med kort afstand til indkøb, gågade, grønttorv og alle byens seværdigheder.

Ejendommen består af et forhus med 6 velindrettede 2 værelseslejligheder med stor vestvendt altan samt baghus på 74 m².

Forhuset fremstår i god stand, med tag og vinduer fra år 2010 samt velholdt facade. Baghus fremstår udvendigt i original stand, men indvendigt i fornuftig stand.

Forhus
Forhuset består af stue, 1. sal og 2. sal, som er indrettet med 2 lejligheder pr. etage.

Der er opsat store vestvendte altaner på bagsiden af forhuset.

Baghus
Baghus har oprindeligt været brugt til depot/erhverv, og har pt. status som sådanne med anvendelse til kontor, jf. BBR-meddelelsen. Der kan muligvis gives myndighedsgodkendelse til, at anvendelsen konverteres fra erhverv til bolig, men dette er ikke afklaret med de offentlige myndigheder.

I nærværende prospekt er der forudsat, at baghuset konverteres til bolig og at der indrettes 2 boliglejemål. Der er i nærværende prospekt afsat kr. 1.000.000,- til ombygning af baghus fra erhverv til 2 boliglejemål. Denne omkostning afholdes 100% af køber.

Opløsning af andelsboligforening og generel ansvarsfraskrivelse
Køber gøres opmærksom på, at sælger er en uopløst andelsboligforening med én ejer, hvor denne ejer er bortgået, hvorfor det er boet der sælger ejendommen. Ejendommen sælges således som et dødsbo med en generel ansvarsfraskrivelse.

Det er en forudsætning for handlen, at andelshaverne (boet/arvingerne) på en ekstraordinær generalforsamling kan godkende købsaftalen/salget af ejendommen.

Ejendommen er energimærket med karakteren E.
  • Samlet etageareal: 354 m² - heraf 280 m² bolig og 74 m² erhverv/kontor
  • Lejeindtægter incl. ombygning af baghus: kr. 488.500,-
  • Afkast 1. år: 4,2 %
  • Erhverv i baghus kan evt. konverteres til bolig
  • Pris: kr. 8.250.000,- kontant

Boligudlejningsejendom

Areal 354 m2
Afkast 4,22%
Pris kr. 8.250.000
Sagsnr. 287294
Adresse Priorgade 16 og 16A
9000 Aalborg
Luk